Alt du skal vide om Welsh Corgi
En Welsh Corgi stammer oprindeligt fra Wales og der findes både Welsh Corgi Pembroke og Welsh Corgi Cardigan. Førstnævnte fødes ofte uden hale og har mindre og mere spidse ører.
Vi vil her benævne dem begge under et og kalde dem for Welsh Corgi. Det er en lille hund med farverne rød, zobel, fawn eller trefarvet, og de kan være med og uden hvidt i pelsen.
Welsh Corgi blev opdrættet oprindeligt som hyrdehunde, fordi deres lave størrelse gjorde, at de kunne bide kvæget i haserne. De er kendt for at være dristige, legesyge, ihærdige, venlige, udadvendte, aktive og beskyttende hunde, som har et godt humør.
Raceinfo
Personlighed
En Welsh Corgi er en glad, aktiv hund, der har sit hyrdehundeinstinkt intakt, og det er derfor også en opmærksom vagthund, som kan finde på at gø, hvis den lugter, ser eller hører noget mistænkeligt. Det er en intelligent hund, som også kan være stædig. Da den oprindeligt var i rollen som hyrdehund, kan den godt finde på at løbe og nappe efter mennesker, der er i bevægelse. Den har også et meget kærligt, socialt og udadvendt sindelag, som især trives i en familie, der dyrker motion, sport og en aktiv fritid. Den går også for at være en meget selvstændig hund, der godt kan lide at gøre tingene på sin helt egen måde.
Forventet levetid
12-15 år (afhængig af sygdomsforløb og eventuelle problemer i alderdommen).
Hvis du vil undgå diverse sygdomme og andre skavanker hos hunden, råder vi til, at du anskaffer hunden fra en opdrætter som er godkendt. Dette sikrer, at du får en sund og rask hund. Godkendte opdrættere skal for at kunne få DKK stamtavle, have sundhedspapir fra en dyrlæge og udstillingsresultater, hvilket sikrer, at du får en hund fra sunde og raske forældre.
Antal i Danmark
Hvis man ønsker det præcise antal af både Welsh Corgi Cardigan og Welsh Corgi Pembroke, hvoraf sidstnævnte er den mest sjældne, anbefaler vi, at du tager kontakt til specialklubben Welsh Corgi Klubben – Danmark for at få det nøjagtige antal.
De har lavet nogle spændende undersøgelser over deres medlemmers ”forbrugeradfærd” i forhold til anskaffelsen og samværet med deres Welsh Corgi.
Skulderhøjde – han
25-30 cm
Skulderhøjde – hun
25-30 cm
Vægt – han
10-14kg
Vægt – hun
10-13 kg
MERE INFORMATION OM Welsh Corgi
10 ting du skal vide om Welsh Corgi
Før du vælger at anskaffe dig en Welsh Corgi, er det meget vigtigt, at du vælger hunderace ud fra din dagligdag (er du meget væk hjemmefra), dit temperament og din tid og motivation til at træne den og stimulere den. Dette vil være afgørende i forhold til både din, din families og din hunds trivsel.
For at du kan træffe en beslutning på et velovervejet grundlag, får du her en liste over 10 forskellige faktorer, der er vigtige at tage stilling til, inden du anskaffer dig hunden.
#1: Familievenlig
En Welsh Corgi er en meget familievenlig hund, idet den stadig har sine gode samarbejdsevner fra sin hyrdehundetid i behold. Den er desuden meget rolig, social og hengiven og meget livlig og legesyg. Den egner sig derfor godt som selskabshund.
- Familievenlig – karakter: 5 ud af 5 100%
#2: God med børn
En Welsh Corgi er rigtig god til børn, og især når der er tale om behersket leg. Den elsker at lege, og dette appellerer til leg med børnene. Den skal dog trænes til ikke at nappe i haserne, idet dette godt kan være dens naturlige instinkt ved mennesker i bevægelse.
- God med børn – karakter: 4 ud af 5 80%
#3: Nem at træne
En Welsh Corgi er en utroligt lærenem og lydig hund, der sagtens kan trænes, fra den er hvalp. Den er dog også en følsom hund, som resulterer i, at den skal trænes med venlighed, positiv attitude og korte, motiverende sekvenser. Når man gør dette, får man en hund, lydighedshund, der også elsker at adlyde ordrer fra dens tid som hyrdehund. Den har godt af at blive socialiseret tidligt i sit hundeliv, så den vænner sig både til mennesker omkring den og samværet med andre hunde.
- Nem at træne – karakter: 5 ud af 5 100%
#4: Kan være alene hjemme
Denne hunderace er både meget rolig, men også livlig og en udpræget vagthund. Den kan godt være alene hjemme, hvis man træner den i det og især viser den, at den er værdsat som vagthund. Den behøver dog også at være i kontakt med familien, så den vil ikke trives med at blive ladt meget alene hjemme.
- Kan være alene hjemme – karakter: 3 ud af 5 60%
#5: Lydighed
En Welsh Corgi er en utrolig lydig hund, der elsker at få ordrer jævnfør sit gamle hyrdehundeinstinkt. Den skal dog trænes og socialiseres, fra den er hvalp og trænes i korte, positive sekvenser. Så vil man få en meget lydig hund. Det er samtidig en følsom hund, så man må ikke være hård ved den, når man træner og opdrager den. Den skal mødes med venlighed og et positivt sind.
- Lydighed – karakter: 5 ud af 5 100%
#6: Stædighed
Hunderacen kan godt vise stædighed og en vis del selvstændighed, hvis man behandler den på en hård og lidt kontant måde. Det er dermed opdragelsen, der afgør, hvorvidt racen vil udvise meget stædighed. Som sådan er de ikke specielt stædige, så længe de behandles venligt og positivt.
- Stædighed – karakter: 1 ud af 5 20%
#7: Aktivitetsniveau
Din Welsh Corgi skal motioneres på et moderat niveau i dagligdagen. Den kan godt lide at bevæge sig, så en rask gåtur er lige noget for den. Den er dog også meget rolig og kan have en tendens til overvægt, så vær lidt opmærksom på dette, samt dens meget lange ryg.
Dens fortid som hyrdehund gør dog også, at hvis den ser mennesker i bevægelse, vil den typisk løbe efter dem.
- Aktivitetsniveau – karakter: 1 ud af 5 20%
#8: Fælder hunden?
En Welsh Corgi har korte til mellemlange hår, og pelsen er god til at isolere og modstå vejrliget. Det er ret nemt at pleje dens pels, idet den blot kræver, at man gennembørster den en gang om ugen. Denne børstning fjerner dens underuld, som lægger sig rundt omkring i hjemmet. Den skal ikke vaskes alt for tit, fordi dens pels i sig selv er isolerende og god til at modstå vejr og vind, og vasker man pelsen ofte, vil dens beskyttende lag forsvinde. Er den rigtigt beskidt, er det dog en god idé at vaske den i noget hundeshampoo.
- Fælder hunden? – karakter: 2 ud af 5 40%
#9: Allergivenlighed
En Welsh Corgi har en kort pels, hvilket gør, at den ikke lægger en stor bunke hår rundt omkring. Dette er dog ikke mere eller mindre allergifremkaldende i forhold til mere langhårede hunde. Der kan dog være et psykologisk element i, at hvis du lider af dyrehårsallergi, at du har en hund med en forholdsvis kort pels, så der ikke er hår ud over det hele i hjemmet.
Hvis du er allergisk, kan en Welsh Corgi sagtens opholde sig meget udenfor, fordi dens pels er meget isolerende, og den er vant til at være udenfor som hyrdehund.
Du kan også vælge at børste den udenfor, og lade den sove i et andet rum end dit soveværelse. Du kan vænne den til, hvilke rum, den må være i, så du lader visse rum være hundehårsfri.
- Allergivenlighed – karakter: 2 ud af 5 40%
#10: Vagtegenskaber
På trods af dens lille og lave størrelse skal man ikke underkende en Welsh Corgi og dens vagthundeegenskaber. Den gør, hvis den hører, ser eller lugter noget mistænkeligt og er ikke bange af sig. Den kan godt bruges som en hund, der giver lyd, hvis noget opstår. Dog er dens størrelse jo ikke ligefrem til at skræmme uvedkommende på jeres grund.
Man skal dog ikke underkende dens tidligere funktion som hyrdehund, hvor den bed kvæget i haserne. Dette er en rigtig god vagthundeegenskab at have.
- Vagtegenskaber – karakter: 4 ud af 5 80%
KARAKTERISTIKA FOR En Shetland Sheepdog
Karakter Overblik
Karakter: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt 3: mellem 5: meget)
Har alle Welsh Corgi en hale?
Nej, visse Welsh Corgi´er fødes faktisk uden en hale.
Hvor mange hvalpe får en Welsh Corgi pr. gang?
De får typisk mellem 3 og 9 hvalpe. Dette gælder for racen Welsh Corgi Pembroke.
Hvor ofte fælder en Welsh Corgi?
En Welsh Corgi fælder to gange årligt, hvor den både fælder sin yderpels og sin underuld. Dens pels er af dobbeltlag, hvilket gør, at den godt kan fælde en del.
Hvem deler Welsh Corgi forfædre med?
Man skulle ikke lige tro det på grund af størrelsesforskellene, men Welsh Corgi deler faktisk forfædre med den siberiske husky. De tilhører henholdsvis kategorien af små og store spidshunde.
Relaterede annoncer
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Race
OX Araber
Alder
10 mdr.
Salgsklar d.
26.07.2022
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Race
OX Araber
Alder
10 mdr.
Salgsklar d.
Nu